Da ægteparret Jørgen og Anna faldt for de smarte rumtermostater i Danfoss Icon™ gulvvarmesystemet, fik en installatør hurtigt skiftet hele elektronikken. Nu kan ejerne af det smukke designer-sommerhus nyde udsigten både indendørs og udendørs.
En betagende 180 graders udsigt over vandet med svaner i vandkanten og græssende rådyr på græsset. Det er synet, der møder ægteparret Jørgen og Anna når de står op om morgenen i deres sommerhus ved Hjarbæk Fjord.
Sommerhuset er bygget i 2012 efter at et oprindeligt, ældre sommerhus blev revet ned. Det skønne sommerhus er designet til at kunne huse ægteparret som et helårshus når de planlægger at flytte fra deres nuværende bolig i Østjylland ved pensionsalderen.
Straks man træder ind i huset, ser man det fantastiske, blanke, støbte betongulv, der løber i hele huset. Næst efter møder man det lækre køkken, der med køkkenøen i specialimporteret egetræ er husets hjerte. Det er tydeligt, at der er kælet ekstra meget både for husets indretning og installationer.
Sommerhuset er således med indlagt gulvvarme i hele huset. En detalje, som især husets frue sætter stor pris på: ”Det er så dejligt at vi kan gå rundt på strømpesokker eller endda i helt bare fødder i hele sommerhuset og stadig have det lunt om fødderne. Og jeg er specielt glad for, at vores flotte gulv ikke skal dækkes af gulvtæpper for at vi kan holde varmen”, pointerer Anna.
”Skift gulvvarmestyring og få nogle meget pænere rumtermostater”, sagde installatøren
Så valget af gulvvarme som opvarmning var den helt rigtige løsning for de varme fødder. Selve installationen og mærket på gulvvarmeløsningen tænkte de dog ikke nærmere over, da huset blev bygget. ”Det var blot noget installatøren satte op, da vi havde forklaret ham, at vi gerne ville have gulvvarme”, siger Jørgen. ”Det var først da hele installationen var på plads, at det gik op for os, at rumtermostaterne ikke var ret pæne at se på. Og det var faktisk lidt træls når nu vi havde gjort os så meget umage med valg af de helt rigtige materialer til huset” supplerer Anna.
Hver gang de kom op i sommerhuset, tændte de for varmen som det allerførste. For som en god energibevidst borger, sørger Jørgen for at sætte varmen i frostsikringstilstand inden de forlader huset. ”Vi ønsker jo ikke at fyre for gråspurvene, selvom vi er meget glade for dyrelivet heroppe”, smiler Jørgen.
”Og når jeg skal være ærlig var huset jo hundekoldt når vi kom herop. Og det kunne tage op til et helt døgn før gulvvarmen havde fået varmet huset tilstrækkeligt op” siger Anna og skutter sig.
Et besøg af en god ven, der kender en del til varmeinstallationer gennem sit mangeårige virke som rådgiver, gav Jørgen et afgørende tip: ”Skift dog styringen til Danfoss Icon™. Så kan du tænde for varmen via en app inden du tager hjemmefra. Og samtidig kan Anna få nogle meget pænere rumtermostater at se på”, lød beskeden fra vennen.
Nu kan Jørgen tænde for varmen via sin Danfoss Icon™ App inden han tager op i sommerhuset
Og Jørgen handlede prompte. Tog fat i en lokal VVS installatør og fik ham til at komme med et bud på at ændre installationen. Buddet blev accepteret og allerede efter et par dage, var den nye gulvvarmeløsning installeret.
”Jeg var meget forundret over, at hele installationen tog under 2 timer fra start til slut. Så installatørregningen var meget overkommelig. Og vi har ikke fortrudt ét eneste sekund! Det er meget nemt at sætte varme på hjemmefra, så huset allerede er lunt når vi ankommer. Og når vi tager afsted, kan jeg nemt sætte varmen i frosttilstand igen. Så har vi det lunt hele tiden, mens vi er her, og vi sparer samtidig på energien.” afslutter Jørgen. Og Anna supplerer med et smil: ”Og de nye rumtermostater er så diskrete på væggen, at nogle af vores gæster slet og ret troede vi havde pillet dem ned. Så nu kan vi nyde huset og den smukke udsigt uden at blikket forstyrres af rumtermostaterne på væggene.”
Fakta om skift af gulvvarmesystem:
Det er kun elektronik, der skal skiftes. Ingen gulve skal brækkes op.
Alle gulvvarmesystemer kan skiftes til Danfoss Icon™ - uanset fabrikat
Termoaktuatorerne skal være 24V. Er de eks. 230V kan de nemt skiftes. Der er adaptere til alle typer i Danfoss Icon™ sortimentet
Boligejere med ældre gulvvarmesystemer vil opleve en forbedret komfort og energiudnyttelse takket være automatisk afbalancering
Relaterede produkter
-
if (isSmallPicture) { ; } else if (isBigColumns) { } else { }Danfoss Icon™
Avanceret rumstyring til vandbaseret gulvvarme og andre applikationer med aktuatorer. Modulært koncept, der dækker enhver applikation: trådløs, 24 V og 230 V.