Fra fodkoldt til fuld komfort i Holstebro

tirsdag den 15. marts 2022

 

 

I Holstebro bor Tina og Per Anker med deres to voksne børn og katten Hannibal i et typehus på 146 kvadratmeter. Før familien fik installeret en kombination af gulvvarmestyring og nye radiatortermostater var der knas med varmen. De fik ikke volumen nok i varmen, og der var altid fodkoldt. Se hvordan Tina og Per fik styr på varmen med Danfoss Ally™ radiatortermostater og Danfoss Icon™ gulvvarmestyring i køkken og stue.

 

Tina er administrationsmedarbejder i Flyvevåbnets Administrative Fællesskab (FAF), mens Per planlægger satellitkommunikation for forsvaret. Han er uddannet radio- og tv-tekniker. Qua deres stillinger og virke i militæret, værdsætter de begge en høj grad af præcision, hvilket både Danfoss Ally™ og Danfoss Icon™ kan tilbyde.

“Vi informerede os grundigt, da vi skulle vælge vores nye gulvvarmesystem. Først kiggede vi faktisk kun på gulvvarme, men lærte så hos Mogensen-VVSComfort A/S, at der var kommet en ny, smart varmeløsning til radiatorerne, der fungerer i samspil med gulvvarmen. Det synes vi var smart, så det kunne vi lige så godt få installeret med det samme”” fortæller Per Anker.
Ally radiator
Familien Anker har i 4 rum fået installeret Danfoss Ally radiatortermostater

Allerede energibesparelser

Tina og Per fik systemet installeret i januar 2021, og efter næste fyringssæson får de et endnu bedre sammenligningsgrundlag. Deres hus er medium godt isoleret, men allerede på den korte tid, de har haft det nye varmesystem, kan de mærke de gode besparelser:– ”På energiselskabets website kan jeg jo følge med i hvor meget vi bruger, og der kan jeg se, at vi allerede har sparet omkring 15-18%”, forklarer Per. Han fortæller: “Energibesparelser er altid godt. Det er jo penge lige i lommen. Da vi skulle vælge ny varmeløsning, holdt vi systemet op imod hvilke energibesparelser, der var i løsningen. Tilbagebetalingstiden var forholdsvis hurtig, så det var en af grundene til at vi valgte løsningen fra Danfoss. Vi kunne også rigtigt godt lide funktionerne i det nye system, og selvfølgelig er det da dejligt, hvis løsningen også ser pæn ud,” tilføjer Tina.

kat på gulvet
Selv katten Hannibal nyder den nye varmeløsning

Selv katten nyder det! Fra fodkolde gulve og ustabil varme til masser af komfort

Med det gamle varmesystem, boksede Tina og Per jævnligt med at regulere varmen:
”Det var svært at regulere varmen førhen. Det var lidt for højt eller også var det lidt for lavt. Der manglede stabilitet, og det gamle system var for længe om at regulere varmen. Først her bagefter, fandt vi ud af at varmefordelingen i gulvet ikke var så god, som efter vi har fået det nye system,” tilføjer Per, og Tina er enig.

Tina oplevede en stor forandring, da hun kom retur fra en rejse efter at den nye varmeløsning blev installeret:
“Jeg havde været udstationeret, og imens havde Mogensen-VVSComfort A/S installeret det nye kombinerede system, og jeg kunne faktisk lige fra jeg trådte ind mærke en positiv forandring. Der var en anderledes varme, fordi gulvvarmen er mere jævnt fordelt nu. Jeg har altid kolde fødder og det havde jeg slet ikke i vinter. Her er nu en utrolig god regulering, og hele huset er varmet op.”

Andre af husets beboere, og især katten Hannibal, har også taget den nye varmeløsning til sig og han ændrede straks adfærd:
“Før lå vores kat forskellige steder på gulvet, helst tæt på varmerørene længst inde mod væggene. Men efter den nye varmeløsning, lå han lige pludselig midt ude på gulvet. Nu finder han også nye steder han kan lide at ligge, så det er jo også en god indikation på, at varmen er blevet bedre fordelt,” siger Tina.

App Ally
Tina og Per Anker er glade for at have skiftet til løsningen fra Danfoss, da deres gamle system var svært at regulere.

Nem og hurtig installation

Installationen er udført af Mogensen-VVSComfort A/S og tog cirka tre timer, og her hjalp Per til:
“Installatøren kom og satte det hele op, og i det nye system fungerer gulvvarmen perfekt sammen med radiatortermostaterne på værelserne. Når man får så en god service, får man også tillid til systemet,” siger Per.

Tina og Per har brugt lang tid på at skabe et behageligt og smukt hjem, både indendørs og udendørs

Mulighed for nattesænkning og nem regulering af varmen

Da systemet er forholdsvis nyt har Tina og Per ikke brugt de mange funktioner, som fx nattesænkning og stemmestyring, hvor man nemt kan skrue op eller ned for varmen, også når man befinder sig udenfor hjemmet: “Lige nu har vi bare ladet det stå som det er, fordi vi lige skulle have det hele kørt ordentligt ind. Og så bygger vi på med de andre funktioner lige så stille,” siger Per og tilføjer:
“I og med at vi har gulvvarme, så tager det jo lidt tid at regulere. Jeg kan regulere varmen på de elektroniske radiatortermostater Danfoss Ally™, men der har været nogen i huset hele tiden, så det har ikke været nødvendigt. Selvfølgelig sommersænker vi temperaturen, men de andre funktioner kommer med tiden.”

Den smarte Danfoss Icon rumtermostat, avanceret styring af husets gulvvarme

En god investering i energiforbedringer – også for naboerne

“Det har været en rigtig god investering. For vi kan tydeligt mærke forskellen. Og oven i det hele, så har vi også fået håndværkerfradrag,” siger Tina.

“Vores nabo var forbi, og han har nu valgt samme løsning fra Danfoss. Han er lige så glad for den som vi er,” fortæller Per.

Energiforbedringerne fortsætter i hjemmet i Holstebro, og for Per og Tina er det vigtigt at få optimeret, hvor de kan. Næste step er et varmegenvindingsanlæg.

”Alt betyder noget. Det er de små ting, der gør en forskel,” siger Per.

”Vi er meget tilfredse med løsningen fra Danfoss, både fordi vi sparer penge og samtidig er løsningen også god for klimaet,” tilføjer Tina.

Det kan du med din Ally™ smartvarmeløsning:

  • Regulér din varme hjemmefra – eller fra kontoret/lufthavnen/gåturen
  • Installér en Google Assistant og styr din varmeløsning med stemmen
  • Spar penge på varmeregningen samtidig med at du ikke giver køb på komforten
  • Opsæt en ferieplan: Kom hjem til et opvarmet hjem, samtidig med at du har sparet på varmen under din ferie
Læs mere om Danfoss smartvarmeløsninger her

Related products

  • if (isSmallPicture) { Danfoss Ally; } else if (isBigColumns) { Danfoss Ally } else { Danfoss Ally }
    Danfoss Ally™

    Med Danfoss Ally ™ får du alle fordelene ved et komplet smart home varmesystem - i en enkel brugervenlig app.
    Danfoss Ally ™ giver dig fuld kontrol over såvel din radiatorvarme og vandbaserede gulvvarme som dit energiforbrug.
    Fuld kontrol over varmen, uanset om du er hjemme eller på farten.