Danfoss Ally™ og OCTOPUS HEAT gør hoteller i stand til at skrue ned for energiregningen

torsdag den 1. december 2022

Takket være Ally™s åbne API og OCTOPUS HEAT-softwaren kan hoteller styre varmen på samtlige værelser helt automatisk og dermed opnå store energibesparelser – uden at gå på kompromis med gæsternes komfort.

Danfoss Ally™s åbne API gør det muligt for systemintegratorer at indbygge Ally™ i et væld af andre løsninger. Den mulighed udnyttede virksomheden OCTOPUS PMS ApS, som står bag det cloudbaserede OCTOPUS-system, der dækker hele den daglige drift af bl.a. hoteller – fra online booking til parkering og det meste derimellem.

Seneste tilføjelse er nemlig OCTOPUS HEAT-softwaren til styring af Ally™-termostater og -gulvvarme. Sammen med Ally™ muliggør den automatisk og central styring af varmeforbruget og skaber dermed helt nye muligheder for energibesparelser, som aldrig har været vigtigere – ikke mindst i hotelbranchen.

Nemt og hurtigt at komme i gang

Ideen bag OCTOPUS-systemet – som opstod, da Castra ApS åbnede et hotel – er at gøre det nemmere og billigere at være hotelejer, uanset om man har ti eller flere hundrede værelser. Og med én samlet løsning til automatisering af driften får hoteller ikke bare en mere effektiv hverdag, men også grundlaget for en bedre forretning. Og her passer Ally™ perfekt ind.

Ally™-termostaten er nem og hurtig at installere, da den passer på de fleste radiatorer og kører trådløst. Det kræver derfor kun forbindelse til internettet via en gateway – så er hotellet oppe at køre med løsningen. Dermed er det både billigere, nemmere og hurtigere at komme i gang end med det nærmeste alternativ, som for mange hoteller, erhvervsbygninger o.lign. er et kompliceret og oftest omkostningstungt CTS-system.

 

"Det er Ally™s åbne API, der gør integrationen med OCTOPUS HEAT muligt – og jeg har fået lov til at programmere termostaten præcis, som jeg gerne vil have det. Resultatet er en ren plug-en-play-løsning – bare sæt Ally™ termostaten på, kobl softwaren til, og så kører det,” siger Thorben Jensen, direktør for OCTOPUS PMS ApS.
Hotel

Lavere forbrug med præcis og automatisk styring

Ally™-termostaten er kendt for sin høje præcision, som sikrer, at temperaturen hverken er højere eller lavere end det, den er indstillet til. Og fordi kombinationen med OCTOPUS HEAT gør det muligt at automatisere temperaturstyringen på hotelværelserne – uanset om de er i brug eller ej – er der en stor besparelse at hente.

Først og fremmest kan værelser, der ikke bruges, ligge på en konstant temperatur på 17 grader – dog ikke lavere fordi det ellers tager for lang tid at varme værelset op igen.

Temperaturen kan også tilpasses gæstens brug af værelset. Eksempelvis kan den hæves til 20 grader to timer før check-in og sænkes til 17 grader to timer før udtjekning. Eller sænkes til 17 grader i løbet af dagen, når de fleste gæster er væk fra værelset og ligeså mellem kl. 23 og 05, så der er køligt om natten, men hæves igen i tide til at værelset når 20 grader, inden gæsten står op. Samme automatiske styring af varmeforbruget er også mulig i personalerum, mødelokaler eller andre rum, der ikke altid er i brug.

 

"Sidste år lå temperaturen på samtlige værelser på 20 grader året rundt – uanset om de var lejet ud eller ej. Det er for dyrt at sende nogen rundt på samtlige værelser og skrue op og ned – selv hvis vi kun gjorde det én gang i døgnet,” siger Lars Plehn, CFO hos HOTEL Sønderborg Kaserne.
Thorben Jensen, direktør for OCTOPUS PMS ApS
Thorben Jensen, direktør for OCTOPUS PMS ApS

Gæsterne kan selv skrue op og ned forvarmen

Med Ally™ og OCTOPUS HEAT har gæsterne også mulighed for selv at skrue op og ned for varmen, som de ønsker det – inden for en øvre og nedre grænse fastsat af hotellet. Derudover tjekker systemet selv for åbne vinduer, hvis termostaten er placeret i nærheden af vinduet, og lukker automatisk ned for varmen under udluftning.

På Hotel Sønderborg Kaserne har man allerede mærket forskellen: ”Vi har allerede set en enorm besparelse på vores energiregning med Ally™ og OCTOPUS HEAT – for selv ganske få grader kan blive til rigtig mange penge. Det handler først og fremmest om, at den varme, vi ikke bruger, skal vi ikke betale for, så vi har fortsat store forventninger til systemet – ikke mindst når vejret bliver koldere.”

Related products

  • if (isSmallPicture) { Danfoss Ally; } else if (isBigColumns) { Danfoss Ally } else { Danfoss Ally }
    Danfoss Ally™

    Med Danfoss Ally ™ får du alle fordelene ved et komplet smart home varmesystem - i en enkel brugervenlig app.
    Danfoss Ally ™ giver dig fuld kontrol over såvel din radiatorvarme og vandbaserede gulvvarme som dit energiforbrug.
    Fuld kontrol over varmen, uanset om du er hjemme eller på farten.