Med et nyt system til genindvinding af overskudsvarme producerer bo-glas årligt 530.000 kWh, hvilket svarer til 35 parcelhuses samlede varmeforbrug.
Løsningen er skabt med den elektroniske temperaturregulator ECL Comfort 310 fra Danfoss.
Fra spild af varme til selvforsyning
I samarbejde med Danfoss har den jyske glasfabrik bo-glas knækket koden på, hvordan man effektivt genindvinder overskudsvarme fra produktionen. Virksomheden er ikke blot selvforsynende – den videresælger også varme til den lokale fjernvarme.
Siden 2005 havde Tom Byg – i samarbejde med bo-glas’ faste VVS installatør – arbejdet på en løsning, der kunne udnytte overskudsvarmen fra virksomhedens hærdeovn. Udfordringen var dog, at løsningen kun havde en reel effekt i vinterhalvåret, hvor man kunne udnytte procesvarmen til rumopvarmning. Om sommeren derimod, var man nødt til at åbne alle vinduer i produktionen for at undgå overopvarmning.
Bo-glas var derfor begyndt at undersøge, om det kunne være økonomisk attraktivt at implementere en løsning, der gjorde det muligt at videresælge den relativt store mængde varme, som virksomheden ikke selv kunne anvende. I tæt samarbejde med den lokale VVS installatør og Tom Byg gik Danfoss’ specialister i varme-genanvendelse i gang med at undersøge det konkrete besparelsespotentiale og gennem et grundigt forarbejde blev den tekniske løsning udviklet og implementeret.
Løsningens hjerte og hjerne
Centralt for den nye løsning er den elektroniske temperaturregulator ECL Comfort 310 fra Danfoss. Et skalérbart og programmérbart system, der er særligt udviklet til genindvinding af procesvarme – uanset varmekilde – lige fra små køleanlæg i supermarkeder til helt store produktionsanlæg.
Det siger Bo-glas
”Vi ledte et stykke tid efter den helt rette styringsløsning. Heldigvis var vores faste VVS-installatør vågen og foreslog, at vi tog Danfoss med på råd. Vi kontaktede derfor Danfoss’ eksperter på området, og det viste sig hurtigt, at de havde lige nøjagtigt det system, vi havde brug for.”
”Systemet passer stort set sig selv. Nu har det kørt så længe, at jeg har fuld tillid til, at alt bare spiller. Og så er det smart, at jeg via ECL Portalen lynhurtigt kan aflæse, hvad vi har leveret til Brønderslev Forsyning – direkte fra mit skrivebord eller via min smartphone”.
Tom Byg, systemansvarlig hos den nordjyske glasfabrik boglas i Brønderslev.
Sund fornuft med sund økonomi
Med ECL Comfort 310 fra Danfoss har bo-glas fundet et effektivt system til styring og genindvinding af varme fra produktionen.
Om vinteren er virksomheden selvforsynende i forhold til opvarmning, og om sommeren ledes varmen direkte ud i det lokale fjernvarmenet.
Bo-glas producerer årligt omkring 530.000 kWh og anvender kun selv omkring ¼ af den genindvundne varme, videresælges ca. 75 % af varmen til Brønderslev Forsyning.
Relaterede produkter
-
if (isSmallPicture) { ; } else if (isBigColumns) { } else { }ECL-Comfort regulatorer
ECL Comfort 310 er den intelligente elektroniske multiregulator. Enheden sikrer let og funktionsvenlig styring af anlæg, herunder brugsvand/varme og ventilation. Den enkle og intuitive interface giver perfekt kontrol og et præcist energioverblik. Samtidig får er der med ECL 310 Comfort online adgang til alle anlægsdata 24 timer i døgnet gennem Leanheat® Monitor – via din PC, Mac, tablet eller smartphone app.