I mere end 40 år har en VLT® 5 – verdens første masseproducerede frekvensomformer – været i konstant drift og sikret pålidelig, hygiejnisk ventilation og et godt arbejdsklima for medarbejderne i et industrielt køkken i Tønder Kommune.
Danfoss Drives var de første til at masseproducere frekvensomformere
Vidste du, at Danfoss var de første i verden til at masseproducere frekvensomformere? Det var tilbage i 1968 at denne VLT® 5 kom på markedet – som den første masseproducerede frekvensomformer.
Tilbagebetalt mindst 15 gange
VLT® 5 har i mere end 40 år været i konstant drift i Tønder Kommune. Her har den sparet omkring 300.000 kWh over hele perioden og har dermed tilbagebetalt den originale investering mere end 15 gange.
Større energibesparelser
Indtil nu er luften i industrikøkkenet i Tønder Kommune blevet forsynet via et simpelt hastighedsstyret forsynings- og udblæsningsventilationssystem uden varmegenvinding. Siden VLT® 5 i sin tid blev installeret, er der imidlertid sket en stor udvikling inden for bl.a. ventilationssystemer. Det betyder, at moderne systemer er langt mere energieffektive og kan bl.a. minimere varmetab ved hjælp af varmegenvinding.
Danfoss Drives betyder pålidelighed og energibesparelser
Derfor har Tønder Kommune valgt at opgradere køkkenets ventilationssystem til et varmegenvindingssystem med rotorvekslere. Til denne installation har Tønder Kommune igen valgt Danfoss Drives som leverandør af deres frekvensomformere. Kim Liliendahl Thygesen, Energikonsulent ved Tønder Kommune, forklarer: ”Som med vores VLT® 5, regner vi med pålidelig og energibesparende drift, takket være de nye Danfoss Drives frekvensomformere”.