I den nordfynske virksomhed Bogense Plast, der producerer plastkomponenter til alt fra maskindele til kendte designerprodukter, er energibesparelser og miljørigtige løsninger højt på agendaen. Bogense Plast har valgt at have produktionen i Danmark, og det har derfor været afgørende at optimere driften for at holde omkostningerne nede og forblive konkurrencedygtig. I den sammenhæng har energibesparelser været en afgørende faktor.
Energieffektiv løsning giver årlige besparelser på 400.000 kr.
Virksomhedens fokus på energibesparelser startede allerede tilbage i 1994, hvor Bogense Plast begyndte de første forsøg med frekvensregulering af pumpemotorer. På det tidspunkt var der en tilskudsordning fra staten, der dækkede 30 % af investeringen, hvilket gav en meget attraktiv tilbagebetalingstid. Forsøget gav overraskende gode resultater. I forsøgsperioden blev der registreret besparelser på op til 45 % af strømforbruget alene med frekvensomformere, hvilket gav Bogense Plast blod på tanden til at gennemføre endnu flere investeringer i frekvensomformere. I dag har Bogense Plast installeret otte Danfoss Drives VLT® AutomationDrive frekvensomformere i effektstørrelserne 30 til 55 kW på sprøjtestøbemaskinerne og på frikølerne til kølevandet. Sammen med andre energieffektive løsninger har det resulteret i en 40 procents reduktion af energiforbruget og en besparelse på 400.000 kr. om året. I virksomhedens seneste investering i Danfoss Drives VLT® frekvensomformere forventes der en tilbagebetalingstid på knap 2 år.
Ekstra sidegevinster
Udover den store strømbesparelse på sprøjtestøbemaskinerne har Danfoss Drives VLT® frekvensomformerne også resulteret i en ekstra sidegevinst. De har nemlig reduceret køleforbruget til nedkøling af olien i maskinerne.
”Da frekvensomformeren nedregulerer motorens hastighed betyder det, at olien ikke bliver så varm, og dermed har vi også reduceret kølekapaciteten. Det er en væsentlig besparelse, da køling koster det dobbelte at varme op” fortæller PTA-teamleder Freddy Søby.
For Bogense Plast har frekvensomformerne også givet yderligere gevinster til virksomheden og dens medarbejdere. Blandt andet er slitagen på maskinerne blevet reduceret, da de ikke længere bliver belastet med høje tryk konstant. Samtidig er vedligeholdelsesomkostningerne også faldet, og støjniveauet reduceret, så der nu er et bedre arbejdsmiljø for de ansatte i produktionen.
Konkurrencemæssig fordel
Virksomhedens fokus på energibesparelser har ikke kun givet økonomiske gevinster. Det har også givet Bogense Plast en konkurrencemæssig fordel i forhold til at blive valgt som underleverandør hos de globale virksomheder.
”Vores globale kunder stiller større og større krav til vores fokus på energioptimering og miljøet. Mange af dem har en grøn profil, og i takt med at de outsourcer deres kompetencer til underleverandører, begynder de at stille krav til energioptimering nedad i værdikæden” fortæller Per Grunddal Jørgensen.
Relaterede produkter
-
if (isSmallPicture) { ; } else if (isBigColumns) { } else { }VLT® AutomationDrive FC 301 / FC 302
VLT® AutomationDrive FC 301 / FC 302 er konstrueret til variabel hastighedsstyring af alle asynkrone motorer og permanente magnetmotorer. Den findes i en standardversion (FC 301) og i en avanceret højdynamisk version (FC 302) med yderligere funktioner.