MEC – BioGas i Holstebro, der tidligere var kendt som Maabjerg BioEnergy, var verdens største biogasanlæg, da anlægget blev sat i drift i 2012. Hvert år behandler de mere end 830.000 tons biomasse, der primært består af gylle fra lokale landmænd, spildevandsslam fra rensningsanlæg og restprodukter fra lokale mejerier. Alene gylletransport udgør 50-60 vogntog i døgnet til og fra biogasanlægget. De mange tusinde tons biomasse danner baggrund for en årlig produktion på 21,5 mio. kubikmeter biogas.
Til stor samfundsmæssig gavn
Overordnet set er der to centrale samfundsøkonomiske gevinster ved biogasanlægget: Dels den energimæssige, hvor der spares brændselsomkostninger og produceres miljøvenlig el og fjernvarme og dels den landbrugsmæssige. Fordelen for egnens landmænd er, at biogasanlægget forbedrer gødningsværdien af den afgassede gylle. Landmændene afleverer deres rågylle på anlægget og får afgasset gylle retur. Den afgassede gylle kan ’designes’, så indholdet af gødningsstoffer passer til den specifikke landsmands gødningsplaner. Samtidigt er den afgassede gylle næsten lugtfri, hvilket er en stor fordel for landmændene og deres naboer. Anlægget hjælper således landmændene med at optimere deres gødningsplaner, som ellers ville sætte begrænsninger for størrelsen af dyrehold. På den måde sikrer man også arbejdspladser i området. Endelig leverer anlægget også afgasset spildevandsslam til Hede Danmark, som anvender det til gødning af skovarealer, hvor det er godkendt. Alt i alt estimeres det, at MEC – BioGas sikrer op mod 300 arbejdspladser og skaber en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. over 20 år.
150 frekvensomformere fra Danfoss Drives
MEC – BioGas har cirka 150 VLT® AutomationDrive FC 302 og AQUA Drive FC 202 frekvensomformere fra Danfoss Drives med profibus til at styre alt fra snegle til pumper, blæsere og dekantere. De mindste af frekvensomformerne er 0,75 kW, og de største når op på 90 kW. Stort set alle af frekvensomformerne har været i drift siden anlægget startede sin produktion i januar 2012.
De mange VLT® frekvensomformere giver anlægget en energirigtig løsning samt mulighed for central styring og overvågning af de mange kritiske processer, hvilket alt sammen kontrolleres via et SRO-system i kontrolrummet.
Martin Lorentzen, Elektriker hos MEC – BioGas, fortæller: ”Valget faldt i sin tid på Danfoss Drives VLT® frekvensomformere, da de er pålidelige, let forståelige og intuitive at bruge.”
Sikring mod driftstop
Med produktion i døgndrift er det essentielt, at teknikken fungerer, som den skal og for at sikre sig mod utilsigtede driftstop, har MEC – BioGas tegnet en DrivePro® serviceaftale fra Danfoss Drives.
“Med en DrivePro® serviceaftale ved vi, at vores VLT® frekvensomformere altid kører, som de skal. På den måde sikres vores kritiske processer, og vi undgår ikke planlagte nedbrud”, udtaler Martin Lorentzen.
Relaterede produkter
-
if (isSmallPicture) { ; } else if (isBigColumns) { } else { }VLT® AQUA Drive FC 202
VLT® AQUA Drive FC 202 styrer alle typer pumper og leveres udstyret med en kaskadestyreenhed.
-
if (isSmallPicture) { ; } else if (isBigColumns) { } else { }VLT® AutomationDrive FC 301 / FC 302
VLT® AutomationDrive FC 301 / FC 302 er konstrueret til variabel hastighedsstyring af alle asynkrone motorer og permanente magnetmotorer. Den findes i en standardversion (FC 301) og i en avanceret højdynamisk version (FC 302) med yderligere funktioner.
-
if (isSmallPicture) { ; } else if (isBigColumns) { } else { }DrivePro® Lifecycle-services
Hver eneste frekvensomformerapplikation er unik. DrivePro® Lifecycle-services er en række skræddersyede produkter, der er udviklet til dine behov.
Alle vores produkter, lige fra optimerede reservedelspakker til tilstandsovervågningsløsninger, kan tilpasses, så de understøtter din forretning gennem de forskellige stadier af din frekvensomformers livscyklus.