Vores byer, menneskehedens største bedrifter, er under pres. Over de næste 33 år skal byområder rundt omkring i verden skaffe plads til endnu 2,5 milliarder mennesker. Over 200.000 nye byboere hver eneste dag. Den gode nyhed er, at vi allerede har teknologien til at løse udfordringerne ved urbanisering.
Urbanisering er verdens vendepunkt. Tilbage i 1950'erne boede to tredjedele af os på landet. Inden 2050 vil det være omvendt, så to tredjedele af os bor i byområder. For første gang i historien vil hovedparten af verdens befolkning være byboere – "menneskehedens største bedrifter", som den berømte arkitekt Daniel Liebeskind kalder dem.
Indbyggervækst og stigende urbanisering betyder, at byerne vil have fået 2,5 milliarder indbyggere mere, når vi når frem til 2050. Ni ud af ti byboere vil være fra Asien eller Afrika. Tre lande, Indien, Kina og Nigeria, vil til sammen tegne sig for 37 % af den samlede vækst i indbyggertallet. Indien vil stå med endnu 400 millioner nye byboere, Kina med 300 millioner og Nigeria med 200 millioner.
Muligheder
Byerne giver os muligheder. Selvom "kun" halvdelen af jordens befolkning i øjeblikket bor i byområder, så skabes over 80 % af verdens BNP dér. Det forklarer byernes tiltrækningskraft. Urbanisering har altid handlet om epokegørende økonomiske og sociale forandringer. Byerne er en betydelig drivkraft for udvikling og udryddelse af fattigdom i by- og landområder, fordi de koncentrerer økonomisk aktivitet, beslutningsprocesser, handel og transport, og de skaber forbindelser mellem by- og landområder og på tværs af grænser. Bylivet forbindes ofte med viden, uddannelse, sundhed, sociale fordele og muligheder, samt kulturel og politisk engagement.
Udfordringer
Men "menneskehedens største bedrifter" er under pres. Den bæredygtige vækst i vores byer bliver løbet over ende af urbanisering, når den foregår uplanlagt og uden en tilstrækkelig infrastruktur. Så kan byernes fordele ikke fordeles ligeligt. Ulighed er mere udtalt i byerne. I hundredvis af millioner mennesker lever allerede under hårde forhold i byområderne, med hastigt stigende indbyggertal, forurening, miljømæssigt forfald og ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre.
Den strøm af mennesker, der flyder ind mod byerne, kan være en kilde til vækst og velstand. Men den kan også være en forbandelse, der river både mennesker og miljø i stykker. Det afhænger alt sammen af, hvordan vi tackler udfordringerne ved urbanisering.
Løsninger
Den gode nyhed er, at vi har den teknologi, der kan forvandle udfordringer til muligheder, som er til fælles fordel. Alle byer kan gøre det. Og den mest effektive metode er at begynde med det, byerne består af: Bygninger. De er ansvarlige for 40 % af det globale energiforbrug og for en tredjedel af CO2-udledningerne. Halvdelen, når vi når frem til 2050. I mellemtiden er der masser, vi kan gøre. Vi kan forbedre nye og eksisterende bygninger, etablere fjernvarmesystemer og spildevandsanlæg, der producerer rent vand og energi – på samme tid. Vi kan skrue op for energieffektiviteten i industrisektoren. Vi kan gøre meget mere med mindre ved at forbedre vores byer.
Med storbyeffektivitet vil energiomlægningen foregå nedefra og op, mens en tydelig ramme for national og international politik kan hjælpe virksomheder med at investere i energieffektivitet og minimere klimaændringerne. For at sætte fart på tilslutningen til energieffektive teknologier skal politikken inddrage storbyeffektivitet. Alle politiske beslutningstagere på bymæssig, kommunalt og nationalt niveau har et ansvar for at gribe de lavthængende frugter, som intelligent og effektiv byplanlægning tilbyder. Løsningerne er der, klar til implementering. Lad os tænde et lys forude for vores byer.
Engineering the World of Tomorrow
Danfoss udvikler avancerede teknologier, der gør det muligt at skabe en bedre, mere intelligent og mere effektiv fremtid. I verdens stadigt voksende byer sikrer vi forsyningen af friske fødevarer og optimal komfort i vores hjem og på kontorer, samtidig med at vi dækker behovet for en energieffektiv infrastruktur, forbundne systemer og integreret vedvarende energi.
Vores løsninger anvendes f.eks. inden for køling, air conditioning, opvarmning, motorstyring og mobile maskiner.
Vores innovative ingeniørarbejde går tilbage til 1933, og i dag er Danfoss en markedsførende aktør med over 26.000 ansatte og kunder i over 100 lande. Vi er en privatejet virksomhed, der ejes af grundlæggerens familie.