I Danmark føler de handlende sig altid velkomne i SuperBrugsen. Men i byen Høruphav har Danfoss udviklet en helt speciel slags varme.
Supermarkedet er blevet udstyret med et innovativt CO2-kølesystem, der holder maden frisk og kølig, samtidig med at det giver hele butikken en konstant kilde til opvarmning – og oven i købet leverer energibesparelser.
Et CO2-kølesystem er perfekt, når man gerne vil generere kulde og varme på samme tid. Normalt udledes den varme, der genereres af et kølesystem, direkte ud i den friske luft. Men det kan man undgå, hvis kølesystemet gør brug af CO2 som kølemiddel.
I 2010 besluttede det lokale supermarked at investere i et CO2-kølesystem, der udover at holde maden kold og kunderne varme også varmer vand til rengøring. Det lokale supermarked plejede at bruge gas til at varme vand, specielt i delikatessen og bageriet, hvor der bruges store mængder varmt vand til den daglige rengøring. Men det nye CO2-system har skåret over 200.000 kr. af den årlige gasregning og har reduceret CO2-udledningen med 34 %.
Butikkens frysere og kølemøbler er alle sammenkoblet, og store ventilatorer på loftet blæser varm luft ind fra kølesystemet. Om vinteren sørger ventilatorerne for at holde temperaturen i butikken på et behageligt og stabilt niveau, også når temperaturen falder til langt under frysepunktet udenfor.
CO2-kølesystemet koster cirka 40.000 kr., og det blev udviklet i tæt samarbejde mellem ingeniører og teknikere fra Danfoss, installatøren Superkøl og SuperBrugsens butikschef.
Engineering the World of Tomorrow
Danfoss udvikler avancerede teknologier, der gør det muligt at skabe en bedre, mere intelligent og mere effektiv fremtid. I verdens stadigt voksende byer sikrer vi forsyningen af friske fødevarer og optimal komfort i vores hjem og på kontorer, samtidig med at vi dækker behovet for en energieffektiv infrastruktur, forbundne systemer og integreret vedvarende energi.
Vores løsninger anvendes f.eks. inden for køling, air conditioning, opvarmning, motorstyring og mobile maskiner.
Vores innovative ingeniørarbejde går tilbage til 1933, og i dag er Danfoss en markedsførende aktør med over 26.000 ansatte og kunder i over 100 lande. Vi er en privatejet virksomhed, der ejes af grundlæggerens familie.