En løsning på datacenterudfordringen

torsdag den 2. november 2017
Datacenter

GLOBALT: Datacentre bruger i øjeblikket næsten 3 % af verdens elektricitet – lige så meget som Storbritannien – og udleder lige så meget CO2 som alle verdens luftfartsselskaber tilsammen. Vi har teknologien til at reducere datacentrenes elforbrug og oven i købet bruge deres overskudsvarme til opvarmning af bygninger.

Det globale behov for datalagring og -behandling er som vildtvoksende ukrudt, der breder sig med eksplosiv hast – fra 1 zettabyte i 2010 til et beregnet forbrug på 44 zettabyte i 2020. I 2025 forventes det, at den globale efterspørgsel vil være på 180 zettabytes – hvilket svarer til, at hver eneste person, der er i live i dag, skulle have brug for 48 bærbare computere til datalagring. 

Ud fra et klima- og energimæssigt synspunkt er den primære udfordring køling, idet omkring 40 % af datacentrenes strømforbrug bruges til afkøling af serverne. Og heldigvis står løsningerne allerede klar. Ved hjælp af teknologier, der allerede er på markedet, hjalp Danfoss Facebook med at gøre datacentret i Luleå i Sverige til det grønneste og et af de mest effektive i verden. 

Højtrykspumper fra Danfoss med en kapacitet på 13.000 liter i timen afkøler Facebooks servere ved hjælp af mineralfrit vand, der garanterer 100 % desinficering – hvilket er godt for både medarbejderne og dataene. Systemet har allerede sparet Facebook for 50 % af omkostningerne. Datacentret kører desuden udelukkende på vandbaseret el og udleder ingen CO2. 
I USA har Danfoss' kompressorer, varmevekslere og frekvensomformere hjulpet Lenovo med at skære 90 % af strømforbruget på to af deres datacentre. 

Og en anden globalt førende virksomhed beregnede, at for hver 100 watt, der blev brugt til at drive serverne på virksomhedens 40 bygninger store arbejdsplads i San Diego, blev der brugt 50 watt mere til at afkøle dem. Med Danfoss' hjælp blev et 700 tons tungt køleanlæg udskiftet med et nyt på 1.400 tons, der er udstyret med Turbocor-kompressorer, og som reducerer de årlige kompressorenergiomkostninger med over 30 %.
Men datacenterløsninger kan – og bør – bruges til langt mere end køling. I fjernvarmesystemer – som for eksempel dem, der dækker 64 % af Danmark og hovedsageligt er baseret på vedvarende energi – har vi allerede teknologien til at bruge overskudsvarme fra datacentre til opvarmning af private hjem. Eksempelvis vil de to datacentre, som Apple og Facebook efter planen skal bygge i Danmark, kunne levere varme til 40.000 husstande. 

USA's energiministerium har beregnet, at energieffektive forbedringer i datacentre vil kunne spare op mod 33 milliarder kWh årligt frem mod 2020 – hvilket er lig med en reduktion på 45 % sammenlignet med de nuværende effektivitetsniveauer. Og det er kun for USA. Globalt er der 8,6 millioner datacentre.

Vi kan allerede spare helt op til 90 % af den energi, disse datacentre bruger til køling. Vi kan forsyne dem med CO2-fri, vedvarende energi. Og i nogle tilfælde kan vi bruge deres overskudsvarme til at opvarme private hjem. Det er alt sammen helt reelle løsninger, som vi kan begynde at implementere lige nu, så vi kan løse den vildtvoksende datacenterudfordring.

Storbyeffektivitet er nøglen til bæredygtig vækst

FN's afdeling for økonomiske og sociale anliggender har beregnet, at i 2050 vil jordens befolkning nå op på 9,8 milliarder mennesker – hvoraf næsten 70 % vil bo i storbyer.

Og storbyerne er dér, hvor vi bør fokusere på at nå målene i Paris-aftalen, der fastlægger en ramme for at holde den globale opvarmning på under 2 °C.

Læs mere på vores temaside om storbyeffektivitet, og find ud af, hvorfor det er den mest effektive metode til at forvandle udfordringerne i vores storbyer til muligheder.