Lad os give dig et par fantastiske eksempler på, hvordan man kan skære ned på energiforbruget ved hjælp af intelligent teknologi. Eksempelvis ved at bygge fleksible supermarkeder.
Få styr på det grundlæggende
1. Elmotorsystemer forbruger 50 % af al elektricitet i hele verden. 80 % af elmotorerne er ikke udstyret med frekvensomformere med variabel hastighed, hvilket betyder, at de arbejder på fuld hastighed, uanset behovet. Ved at gøre brug af frekvensomformere med variabel hastighed og andre effektivitetstiltag i hele systemet kan vi reducere motorenergiforbruget med op til 40 % – og det globale energiforbrug med 8 % (IEA WEO 2016). Tilbagebetalingstid: 2-4 år.
2. Giv folk mulighed for at styre deres energiforbrug: Når vi optimerer styringen af vores varme-, køle- og ventilationssystemer, reducerer vi energiforbruget med i gennemsnit 22 % pr. bygning, med en tilbagebetalingstid på 2 år (Ecofys). To nøgleelementer er styring af rumtemperatur og afbalancering: Over 500 millioner radiatorer er stadigvæk udstyret med manuelle ventiler og giver ikke brugerne mulighed for at styre deres rumtemperatur og energiforbrug. Når man installerer individuelle rumstyringer (f.eks. termostatiske radiatorventiler), kan det resultere i besparelser på 10-15 milliarder euro om året.
Prøv med en systemtilgang
3. En energineutral vandcyklus: Vand- og spildevandsanlæg tegner sig for 30-50 % af kommunernes samlede energiregning og for 4 % af det globale elforbrug. Men med en kombination af energieffektivitetstiltag og energigenvinding kan hele vandsektoren blive energineutral. I Aarhus blev et lokalt spildevandsanlæg omdannet til en producent af vedvarende energi (biogas) (IEA WEO 2016). Tilbagebetalingstid: 5 år.
4. Datacentre forbruger på globalt niveau allerede mere strøm end Storbritannien og Nordirland tilsammen, og datacentrene udleder samme mængde CO2 som hele luftfartsindustrien. Elektricitet er sædvanligvis det største enkeltelement i datacentrenes driftsomkostningerne, der svinger fra 25 til 60 %. På Facebooks datacenter i Sverige, har vi skåret næsten 50 % af energiomkostningerne væk.
Energigenvinding
5. Genvinding af varme fra kølesystemer: Et lille supermarked i Sønderborg opnåede en årlig besparelse på knap 225.000 kr. og reducerede CO2-udledningen med 34 % ved hjælp af varmegenvinding. I Tyskland, hvor omkring 1,4 % af elenergiforbruget anvendes til køling i supermarkeder, kan lignende tiltag føre til en endelig energibesparelse på det, der svarer til 2,6 millioner tons olie om året, plus en besparelse på energiomkostningerne på 1,8 milliarder euro. Tilbagebetalingstid: 1,5 år.
6. Fjernenergi med spildvarme: Fjernenergi er den eneste metode til at anvende spildvarme med lav energi og lave temperaturer eller gratis kølekilder til slutforbrug i bygninger (UNEP). Man kan f.eks. bruge overskudsvarme fra datacentre, industriprocesser eller endda kloakvand. Genvinding af al spildvarme i Europa vil kunne dække varmebehovet i hele vores byggemasse.
Sektorsammenkobling
7. Fleksibilitet takket være supermarkeder: Den ikke-anvendte driftskapacitet i kompressorer, der bruges i supermarkeders kølesystemer, kan fungere som varmepumpe og producere varme af elektricitet under udsving i vindenergiproduktionen, når den opkobles til fjernenergiforsyningsnettet. Disse tiltag vil kunne gøre det muligt for supermarkeder i EU at levere 150 TWh varme. Kølesystemer kan også benyttes til styring af efterspørgselssiden. 500 supermarkeder kan tilføje 26,5 MW kortsigtet fleksibilitet.
8. Fjernvarme og -køling kan bidrage til at skabe balance i forhold til udsvingene i vedvarende elektricitet: I perioder med overforsyning kan overskydende el fra eksempelvis vind bruges til at generere varme ved hjælp af varmepumper i stor skala og kan endda blive lagret i fjernenerginettet. Lagring af varme er 100 gange billigere end lagring af el!
Digitalisering
9. Udnyt potentialet i digitale, forbundne løsninger: Intelligent styring af varme, køling og ventilation kan fordoble effektiviteten af disse teknologier. I gennemsnit kan energiforbruget reduceres med 38 % pr. bygning. Nye digitale teknologier kan løbende overvåge og tilpasse forbruget, informere forbrugerne om deres energiforbrug, optimere eget forbrug af vedvarende energi og bidrage til at integrere bygninger i el- samt fjernvarme- og kølesystemer. Tilbagebetalingstid: 3-5 år
10. Innovation i krydsfeltet fødevarer-energi-vand: Vi kan spore og følge produkter på tværs af hele kølekæden ved hjælp af digitalisering. Det resulterer i fødevarer af bedre kvalitet, reducerer madspild – og i sidste ende sparer det energi og vand til fødevareproduktion, der ellers ville gå tabt.
Storbyeffektivitet er nøglen til bæredygtig vækst
Vores byer er den primære drivkraft i verdens økonomiske output, men de er også enorme forbrugere og tegner sig for 60-80 % af energiforbruget og for 75 % af CO2-udledningerne. Hvis vi vil nå målene i Paris-aftalen og holde den globale opvarmning under 2 °C, er vi nødt til at fokusere på vores byer.
Læs mere på vores temaside om storbyeffektivitet, og find ud af, hvorfor det er den mest effektive metode til at forvandle udfordringerne i vores storbyer til muligheder.