Danfoss og fjernvarme i Danmark

I Danmark er de fleste fjernvarmeværk kraftvarmeværk, som leverer den varme, der skabes fra den overskudsvarme, som stammer fra elproduktionen. Et eksempel er Sønderborg Kraftvarmeværk i Sønderjylland, som brænder affald for at producere varme og elektricitet.

Det danske fjernvarmesystem er resultatet af fremsynet tænkning og langtidsplanlægning. Under oliekrisen i 1970'erne blev grundlaget til nutidens fjernvarmesystem lagt, da der var et stort krav om at spare energi. 

Varmeplanlægning har været den vigtigste drivkraft for den vellykkede implementering af fjernvarme. Den gradvise erstatning af anvendelsen af naturgas og olie til fjernvarmeproduktion sammen med andre initiativer, såsom incitamenter til isolering af bygninger og et skift til vedvarende energiproduktion, har gjort Danmark til det førende land inden for energibesparelser.

Kraftvarmeværk

En stor del af CO2-besparelserne og det reducerede energiforbrug i Danmark skyldes den samtidige produktion af varme og elektricitet. Et almindeligt kraftværk omdanner kun ca. 40 % af den samlede energiforsyning til elektricitet, mens 60 % går til spilde til omgivelserne som varme. I et kraftvarmeværk omdannes 50 % af energiforsyningen til varme, som leveres til forbrugerne i et fjernvarmenetværk. På denne måde reduceres energispildet fra 60 % til 10 %!

Mens fossile brændstoffer har været det dominerende brændstof i både kraftvarmeanlæg og rene varmeanlæg i 1970'erne og 1980'erne, er der i dag en stærk udvikling hen imod brugen af vedvarende energikilder. Vindenergi har været den fremherskende form for vedvarende energi til produktion af elektricitet, mens geotermisk varme, biomasse og solenergi anvendes i varmeproduktionen eller i den kombinerede produktion af elektricitet og varme.

I 1984 blev det første geotermiske varmeanlæg opført i Thisted som et pilotprojekt til forskning. Siden da er anlægget blevet udvidet, og i dag findes der også et geotermisk varmeanlæg i København, og der er flere anlæg på tegnebrættet i andre dele af Danmark.

Biomasse

I Danmark har vi kraftvarmeanlæg i mange byer, som afbrænder halm eller træ for at skabe varme og elektricitet. Ofte suppleres med samfyring af gas eller kul, men i visse tilfælde er biomasse den eneste energikilde.

Affald er den primære form for biomasse, der anvendes i Danmark, og i mange byer bruges affald til produktion af varme og elektricitet. Ved at forbrænde affaldet reduceres desuden behovet for affaldsdepoter markant.

Solenergi

Rundt omkring i Danmark er der blevet installeret solvarmesystemer som et supplement til eksisterende fjernvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg, som dækker næsten 20.000 m2, findes i Marstal på Ærø. Solfangerne sørger for, at 600 husstande udelukkende opvarmes ved hjælp af solenergi hele året. Dette omfatter sæsonbetinget opbevaring af solvarme i et jorddepot.

Danmark eksporterer fjernvarme

Fjernvarmesektoren og kraftvarmeværkerne i Danmark har formået at fastholde et stabilt energiforbrug i mange år – og endda et faldende forbrug under økonomisk vækst. Dette har gjort indtryk på både politikere, fjernvarmeværk og fjernvarmesektorerne over hele verden. Derfor er det vist sikkert at sige, at Danmark er et af verdens førende lande inden for fjernvarme. Dansk fjernvarmeteknologi er en vigtig eksportvare, hvilket også gavner den danske økonomi!

Læs mere