Produktoversigt
Casestudier
Kontakt os
Klik her for at komme i kontakt med Danfoss Fire Safety A/S og få mere at vide om SEM-SAFE brandbekæmpelse.
Danfoss Fire Safety A/S er en integreret del af Danfoss Group og en global leder inden for salg, udvikling, produktion og service/idriftsættelse af certificerede fastinstallerede brandbekæmpelsessystemer under navnet SEM-SAFE. Vores tilgang er innovation. Vi har gennem flere årtier udviklet og banet vejen for SEM-SAFE brandbekæmpelsessystemer. Derfor har vi erfaringen og den tekniske viden til at kunne tilbyde et komplet udvalg af SEM-SAFE brandbekæmpelsessystemer baseret på to vigtige teknologier: højtryksvandtåge og lavtryks CO2. Vi udvikler en sikrere fremtid for mennesker og aktiver i bygninger og i industri- og marinesektoren.
Udvikling af en sikrere fremtid
Lige fra et moderne højhus til et avanceret universitet, fra en kulturarvskirke i træ til et supersygehus og en travl international lufthavn, er SEM-SAFE højtryksvandtåge den optimale brandbekæmpelsesløsning til enhver bygning. Ud over dokumenterede resultater for bygninger installerer vi også SEM-SAFE brandbekæmpelsessystemer i en lang række fartøjer. Sikkerhed om bord på skibe er altafgørende, og det stiller store krav til brandbekæmpelsessystemer. Uanset om rejsen drejer sig om transport af varer over havet på et mega-containerskib, eller om det er en fornøjelsestur til en smuk ø på et luksuskrydstogt, er SEM-SAFE brandbekæmpelse det perfekte valg til beskyttelse af fartøjet og passagererne mod brand, med pålidelighed og omkostningseffektivitet i højsædet.
Internt udfører vi forskning, udvikling og fremstilling af vigtige brandbekæmpelseskomponenter for at sikre omkostningseffektive systemer med kompromisløs ydeevne. Dette sætter os i en unik position, så vi kan opretholde vores teknologiske lederskab i fremtiden.
SEM-SAFE er et højtryksvandtåge brandbekæmpelsessystem, der anvender mikrodråber, der frigives gennem vandtågedyser ind i de beskyttede områder. Det omfatter en modulopbygget højtrykspumpeenhed, sektionsventiler, rør og vandtågedyser. Systemet er sikkert, effektivt og miljøvenligt. SEM-SAFE højtryksvandtågesystem er den optimale løsning til beskyttelse mod brand pga. de små rørdimensioner, det store dækningsområde, den kompakte pumpeenhed og det enkle design.
SEM-SAFE brandbekæmpelsessystemet baseret på lavtryks CO2 er ideelt til store maskinrum. Fordelen ved et CO2 lavtrykssystem til brandbekæmpelse er, at en enkelt tank erstatter et stort antal CO2 flasker med en vægtbesparelse på ca. 50 %. Installation, drift og vedligeholdelse af CO2 lavtrykssystemet er nemmere, hurtigere og billigere end et system med CO2 flasker.
Et af verdens største vandtågesystemer til brandbekæmpelse er blevet installeret på et nyt hospital i Danmark. Det er Danfoss, der leverer dyserne – og løsningen har givet hospitalet besparelser på flere millioner.
Datacentre danner kernen i vores moderne IT-infrastruktur, og det er en forudsætning, at dataene er sikre i tilfælde af brand. SEM-SAFE højtryksvandtåge er blevet valgt som brandbeskyttelse for Equinix AM3 datacentret i Holland, som er et værdifuldt datacenter, der understøtter forretninger i hele verden.
Benjamin Franklin er det tredje fartøj i en serie kæmpestore CMA CGM-containerskibe. Ved at vælge SEM-SAFE CO2 lavtrykssystem er der sparet vægt på skibet, og det kan derfor transportere yderligere seks containere.
Klik her for at komme i kontakt med Danfoss Fire Safety A/S og få mere at vide om SEM-SAFE brandbekæmpelse.