Intelligent drift
Når frekvensomformeren er installeret, overvåger den både sin egen ydeevne og applikationens ydeevne. Logning af afgørende parametre og alarmer gør forebyggende fejlfinding nemmere. Evaluering af de tilgængelige interne data, såvel som eksterne følersignaler, finder sted i frekvensomformeren og kan kommunikeres videre via fieldbus. Alle disse oplysninger er tilgængelige via protokoller, der passer til dine kommunikationssystemer.
Frekvensomformere fra Danfoss giver også en stor mængde relevant procesinformation, der er baseret på viden om motorstrømmen, der afspejler frekvensomformerens aktuelle belastningsforhold. Disse datas høje kvalitet gør, at frekvensomformeren kan igangsætte handlinger, når det er nødvendigt. Kritiske forhold såsom over- eller underspændinger, eller små dyk i strømforsyningen fra nettet, findes og bearbejdes automatisk.
Værktøjer til kontrol af frekvensomformerens ydeevne
Anvend Danfoss' udvalg af simulerings- og beregningsværktøjer, som kan hjælpe dig med at forstå, hvordan din frekvensomformer reagerer på sit miljø.
- Analysér harmoniske forvrængninger
- Anslå energibesparelser
- Beregn IE- og IES-effektivitetsklasser i forhold til det europæiske Ecodesign-direktiv
Centraliseret styring
For at lette installation og opnå optimal drift er frekvensomformere fra Danfoss kompatible med stort set alle styringssystemer.
Frekvensomformere i dag er intelligente, hvilket gør dem i stand til at håndtere mange opgaver i et frekvensomformersystem. For at udnytte frekvensomformernes fulde potentiale kan du hurtigt og nemt integrere dem i et styringssystem ved at benytte enhver førende fieldbus eller industrielle Ethernet-protokoller. Fuld adgang til alle emner i den installerede frekvensomformer er mulig fra et centralt styringssted. Kabelføring og idriftsættelse er enklere, hvilket medfører besparelser fra installationsfasen og frem.
Bedre fejl-/alarmhåndtering
Detaljerede meddelelser forenkler fastlæggelse af mulige årsager til fejl/alarmer og giver effektiv support til fjernovervågning af anlægget. Afkodning af kollektive fejl-/alarmmeddelelser gør, at fejl/alarmer kan diagnosticeres, hvorefter den relevante fejlretning eller vedligeholdelse kan igangsættes. Fjernbetjent vedligeholdelse via en aktiv internetforbindelse gør, at status- og/eller fejl-/alarmmeddelelser kan vises hurtigt, selv med fjernsystemer eller systemkomponenter.
Bedre håndtering af aktiver
Dine aktiver kan betjenes fra et centralt sted – kontrolrummet – og processer er selvregulerende i henhold til de indstillinger, der er programmeret i kontrolrummet. Operatøren har hele tiden et godt overblik over den aktuelle situation og er i stand til at overvåge og justere alle frekvensomformerindstillinger via fjernbetjening.
Detaljer om frekvensomformeraktiver, såsom SN, FW, alle indstillinger, modulrevisioner og applikationer, er nemme at tilgå, og der kan laves backup. Statusdata, såsom udgangsfrekvens eller strømforbrug, kan hentes og behandles på et hvilket som helst tidspunkt. Yderligere data vedrørende energieffektivitet og håndtering af spidsbelastninger er tilgængelige uden yderligere komponenter.
Hurtig og nem idriftsættelse
MyDrive® Connect lader dig konfigurere din frekvensomformer, mens man er bekvemt tæt på processen.
Denne mobile applikation til idriftsættelse og servicering af frekvensomformere benytter punkt-til-punkt-kommunikation baseret på Wi-Fi (IEEE802.11). Dens intuitive widgets og brugervenlige funktionaliteter øger anvendeligheden. Fordelene inkluderer:
- Nem tilslutning via foruddefineret godkendelse
- Intuitive grafiske widgets og nutidsgrafer til overvågning
- Hurtig søgning efter parameter-id
- LCP-kopiering til din telefon eller til den interne hukommelse i LCP 103
- Sikker trådløs kommunikation (AES, Advanced Encryption Standard)
- Simuleringstilstand