Danfoss’ danske salgsselskab overgik sidste år til nyt SAP ERP-system. Nu er tiden kommet til Danfoss’ finske fabrik i Vaasa, der producerer vores VACON® produkter. Fabrikken overgår til nyt ERP-system 2. november 2020.
Danfoss er ved at gennemgå en digital transformation. Det betyder bl.a. at vi er ved at forbedre vores SAP platform – også kendt som Enterprise Resource Planning (ERP). Denne forbedring har betydning for systemer i salg, finans, produktion, logistik, indkøb mm. Målet er at indføre en softwareplatform i alle salgsafdelinger og produktionssteder for at gøre behandlingen af dine ordrer endnu hurtigere og mere sikker fra bestilling til levering.
Hvad betyder det for dig?
Under overgangen til det nye system, vil systemet være midlertidigt utilgængeligt. Dette vil få betydning for din samhandel med os, da vi pga. systemskiftet lukker vores ordremodtagelse fra den 28. oktober til den 2. november, ligesom det ikke er muligt at få leveret produkter i denne periode. Vi opfordrer jer derfor til at bestille jeres VACON® produkter i god tid inden den 28. oktober. Bemærk at dette udelukkende er gældende for VACON® produkter.
Det nye system er en opgradering i forhold til tidligere systemer og vi er sikre på, at du som kunde vil opleve betydelige fordele, såsom forbedret kundeservice og online tracking af dine ordrer.
Vores personale er selvfølgelig klar til at hjælpe jer på telefonerne – også i den angivne periode i normal åbningstid. Vi bestræber os på at gennemføre overgangen hurtigt og smidigt, men vil gerne påpege, at der på trods af omhyggelig forberedelse i overgangsfasen kan forekomme forsinkelser i overgangsperioden. Vi beder dig om at planlægge dine ordrer i overensstemmelse hermed.
Vi takker mange gange for din forståelse og hvis du har spørgsmål, er du naturligvis velkomne til at henvende dig til din kontaktperson i Danfoss eller til vores kundeservice.