Danfoss har kvalificeret sit sortiment af DSH-scrollkompressorer til anvendelse sammen med R454B- og R452B-kølemidler, hvilket giver OEM'er "ultimativ fleksibilitet" i forhold til at tilbyde alternativer til R410A.
DSH-scrollkompressorer understøtter nu kølemidlerne R454B og R452B, der allerede er en populær valgmulighed til kommercielle chillere og rooftop-systemer, der anvender R410A, med IDV-teknologi (mellemtryksventiler) til at fremme sæsonafhængig delbelastningskøleeffektivitet. Muligheden for at anvende nye kølemidler med lavere GWP blev foranlediget af EU's løbende nedfasning af kølemidler med højt GWP, der begrænsede tilgængeligheden og øgede prisen på R410A.
Samtidig vil det i lande, hvor der allerede er gebyrer på kølemidlers GWP, give gebyrværdibesparelser på op til 78 % og 67 % for henholdsvis R454B og R452B.
Kompressorernes kompatibilitet i forhold til flere kølemidler, samt lignende ydeevnefald i forhold til R410A, er beregnet til at gøre overgangen til andre kølemidler så let som muligt for OEM'er, der ikke har behov for at foretage radikale systemændringer. Det gør det hurtigere at nå frem til markedsintroduktionen, både for kølesystemer og reversible systemer.
Ændringerne giver også OEM'er mulighed for at foretage tilretninger sent i produktionen og reducere lagerbeholdningerne, hvilket øger den overordnede fleksibilitet og gør det nemmere at administrere lagerbeholdningen.
Matthieu Stoll, Marketing Director hos Danfoss Cooling, fortæller: "Rundt omkring i verden sker overgangen til andre kølemidler med forskellig hastighed. Ved at bruge Danfoss' DSH-scrollkompressorer med IDV'er kan OEM'er nu nemmere reagere på markedsændringer – uanset om det er nye effektivitetskrav eller GWP-nedfasningen. Det er ultimativ fleksibilitet. Og med et GWP-niveau på 466, kan specielt R454B blive betragtet som en mulig langsigtet løsning."
Det nye, forbedrede kompressorsortiment har blandt andet følgende fordele:
- Drop-in-understøttelse af flere kølemidler for R454B og R452B, hvilket tilbyder tilretning sent i produktionen og reducerede lagerbeholdninger, med minimal indsats i forhold til ombearbejdning
- Danfoss' IDV-teknologi muliggør højere delbelastningseffektivitet
- 10 modeller fra 7,5 til 40 TR og et bredt udvalg af manifoldmuligheder
- Driftssystemer, der passer til et bredt udvalg af applikationer, både reversible og kun køling, herunder chillere og rooftop-systemer.
Kølemidlerne R454B og R452B er klassificeret som A2L (mildt brandfarlig) og er reguleret i henhold til EN378 og IEC60335-2-40. OEM'er skal derfor træffe de relevante foranstaltninger i forhold til overholdelse af love og bestemmelser i visse applikationer.
-
Se alle komponenter, der er klar til kølemiddelovergangen, i Coolselector®2
Coolselector®2 er en gratis kølingssoftware til download. Det er en videnskabelig, tidsbesparende metode til at vælge komponenter produceret af Danfoss og sikre optimal ydeevne i køle- og airconditioning-anlæg ved hjælp af nøjagtige, tekniske oplysninger. Coolselector®2 kan lave fejlfri beregninger med henblik på valg af køle- og airconditioning-komponenter, der er baseret på brugerens input eller standarddriftsbetingelser.
Om Danfoss-scrolls til airconditioning
-
if (isSmallPicture) { ; } else if (isBigColumns) { } else { }Kompressorer til airconditioning og opvarmning
Kompressorer til airconditioning giver øget komfort, effektivitet og bæredygtighed i roof top- og chillerapplikationer samt kommercielle applikationer med kølemidlerne R410A, R407C, R134a og R22.