Danfoss og HOFOR er klar til at optimere Københavns fremtidige fjernvarme med AI-teknologi.
Fremtiden for fjernvarme er AI-baserede løsninger, der kan bidrage til, hvordan forsyningsselskaber optimerer og administrerer energi. I et skridt mod bedre energistyring har HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) indgået et samarbejde med Danfoss ved at investere i Danfoss Leanheat® software.
Sammen med investeringer i store varmepumper, geotermisk energi og andre digitale tiltag, er HOFOR i gang med at omstille til en produktion baseret på elektricitet og maksimere energieffektiviteten i København.
Til gavn for hele byen
Med Danfoss Leanheat® integrerer HOFOR lokale vejrudsigter og realtidsdata – herunder temperaturmålinger, kritiske systempunkter og prognoser for varmebehov – for dynamisk at optimere fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet.
Denne tilgang sikrer, at temperaturerne holdes så lave som muligt uden at gå på kompromis med varme og komfort. Over tid tilpasser systemet sig de specifikke forhold i hvert fjernvarmedistrikt, hvilket forbedrer nøjagtigheden af forudsigelserne og optimerer driften yderligere.
De miljømæssige fordele strækker sig ud over omkostningsbesparelser; den forbedrede effektivitet fører også til reduceret brændstofforbrug og en tilsvarende reduktion i CO2-udledninger.
Med klimaforandringer og svingende energipriser tæt inde på livet, har vi brug for at spare på varmen. Intelligent styring er en vigtig milepæl i vores indsats for at digitalisere og optimere Københavns fjernvarmesystemer. Hvis vi kan styre varmen mere nøjagtigt efter behovet, forbedrer vi effektiviteten og reducerer CO2-udledningerne. Og vi kan gøre det uden, at vores kunder mærker en forskel eller selv skal skrue på termostaten.
Med Danfoss Leanheat®-løsningen kan HOFOR drive deres fjernvarmenetværk mere effektivt og pålideligt. Ved automatisk at optimere fremløbstemperaturen til netværket kan vi reducere varmetab og omkostninger, samtidig med at vi opfylder kundernes behov.
Fra pilotprojekt til fuld implementering
Samarbejdet følger et succesfuldt pilotprojekt, der blev lanceret i 2020 og lagde grundlaget for den nuværende implementering. Efterfølgende har HOFOR valgt Danfoss Leanheat® som standard softwareløsning til temperaturoptimering.
Leanheat®-løsningen positionerer Danfoss som en central teknologipartner i fjernvarmesystemer. Danfoss står for den fulde implementering af den nye løsning.
Denne aftale er et bevis på, at både Danfoss og HOFOR har ambitiøse mål for temperaturoptimering og energieffektivitet. Det bekræfter vores rolle som en leder inden for digitale fjernvarmeløsninger, ikke kun som inspiration i Danmark, men globalt.
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner. |