Som reaktion på det globale skifte væk fra R410A og R22 har Danfoss tilføjet en komplet portefølje af komponenter til at hjælpe OEM'er med at udvikle airconditioningsystemer med R32.
R32 er med sit relativt lave globale opvarmningspotentiale (GWP) på GWP-675, sin høje volumetriske kapacitet og store effektivitet, sin lavere indkøbspris og fyldningsmængde blevet et af de mest populære alternativer til R410A – sammen med R452B og R454B – til kommercielle airconditioningsystemer og varmepumper.
Som reaktion på den store efterspørgsel – og efter lanceringen af multi-kølemiddel porteføljen til R410A/R452B/R454B tidligere i år – har Danfoss annonceret et komplet udvalg af komponenter, som gør OEM'er i stand til at konstruere R32-systemer op til 700kW/260TR.
Porteføljen omfatter:
- DSF scrollkompressorer med fast hastighed med IDV'er, optimeret til R32 – komplet udvalg tilgængeligt inden udgangen af 2020
- Micro Plate varmevekslere (MPHE-Z design), optimeret til R32 – komplet udvalg tilgængeligt inden udgangen af 2020
- Micro Channel-varmevekslere (MCHE) tilpasset til R32
- Den elektroniske Colibri® ekspansionsventil (ETS C), TGE og TR6 ekspansionsventiler til amerikanske boligenheder
- Systembeskyttere og rørkomponenter såsom NRV stopventiler, GBC kugleventiler, STF 4-vejsventiler, EVRv2 magnetventiler, ACB pressostater og DST P110 følere, DML og DCL til boligenheder og DCRE tørrefiltre til større airconditioningenheder, SG skueglas, alle kvalificeret til R32. Kompatibiliteten er blevet testet med alle råmaterialer, og alle tilslutninger over 25 mm er valideret i henhold til PED kategori II, bortset fra EVR v2, og med amerikansk godkendelse.
En anden vigtig faktor er, at Danfoss' scrolldesign gør det muligt for OEM'er at udnytte R32 termodynamiske egenskaber fuldt ud, med +10 % volumetrisk kapacitet for en kompressor af samme størrelse. Dette optimerede design forbedrer €/kW forholdet. Det mindsker også effekten af høje afgangsgastemperaturer uden behovet for dyre væske- eller dampindsprøjtninger – en væsentlig anvendt omkostningsfordel – og åbner muligheden for et alsidigt driftssystem, der er egnet til brug i reversible systemer.
Og ligesom Danfoss' DSH multi-kølemiddeludvalg er DSF udvalget forsynet med IDV-teknologi (IDV; mellemtryksventil) for at opfylde de nyeste krav til sæsoneffektivitet.
Matthieu Stoll, Danfoss Cooling, AC Segment Marketing Director udtaler: "Rundt om i verden er OEM'er inden for airconditioning ved at gå væk fra R410A. Ved at tilføje et nyt R32-produktudvalg til vores eksisterende multi-kølemiddelportefølje til R410A/R452B/R454B forpligter vi os til at levere det bredeste udvalg af muligheder til vores kunder.
Coolselector®2 er en gratis beregningssoftware til download. Softwaren tilbyder en videnskabelig, tidsbesparende metode til at vælge komponenter produceret af Danfoss og sikre optimal ydeevne i køle- og airconditioninganlæg ved hjælp af nøjagtige, tekniske informationer. Coolselector®2 kan lave fejlfri beregninger med henblik på valg af køle- og airconditioningkomponenter, baseret på brugerens input eller baseret på standard driftsbetingelser.