Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric lancerer en ny innovationshub i Fredericia, som skal samle aktører i den europæiske datacenterindustri for at accelerere den grønne omstilling. Innovationshubben er åben for partnere i hele Europa.
FREDERICIA, DANMARK - I dag lancerer Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric - sammen med Datacenter Industrien - et nyt europæisk initiativ med navnet Net Zero Innovation Hub For Data Centers i Fredericia. Målet er at skubbe til den grønne omstilling af europæiske datacentre med fælles løsninger.
Cloud computing spiller en afgørende rolle i den digitale og grønne omstilling af samfundet, hvor digitale værktøjer skaber stor værdi hos borgere og virksomheder. Alene i det seneste årti er antallet af internetbrugere fordoblet, og ifølge Det Internationale Energiagentur er den globale internettrafik 25-doblet.
I takt med den stigende digitalisering arbejder branchen på at mindske klimaaftrykket og opnå ambitiøse grønne målsætninger på en række områder, såsom energieffektivitet, køling, forsyningskæden samt forbedringer af elnettet.
Med lanceringen af det nye Net Zero Innovation Hub for Data Centers inviterer Datacenter Industrien, Danfoss, Google, Microsoft og Schneider Electric europæiske partnere fra forskellige sektorer - herunder datacenteroperatører, forskere, energiudbydere, NGO’er og netværksudbydere - til at samarbejde for at reducere datacentres klimaaftryk.
Konsortiet skal fungere som et mødested, hvor centrale aktører kan indgå i et samarbejde og udvikle nye innovative løsninger, som hurtigt kan implementeres til gavn for den grønne omstilling. Samtidig vil Hub’en muliggøre videndeling og best practice på tværs af private og offentlige organisationer.
I første fase af initiativet vil der være fokus på at udvikle løsninger, som skal sænke eller udligne datacentrenes CO2-udledning og bidrage til stabilisering af elnettet.
Innovationshubben vil være målrettet mod projekter i de såkaldte Scope 1, 2 og 3, som omfatter de forskellige former for udledninger fra en virksomhed eller organisation. For eksempel vil der være fokus på projekter som reducerer de direkte udledninger (Scope 1), herunder at skabe alternativer til dieselgeneratorer, alternative brændstoffer og udnyttelse af overskudsvarme.
Hvad angår de indirekte udledninger i Scope 2, vil innovationshub’en sigte efter at skabe bedre udnyttelse af grønne energikilder.
Scope 3-projekter kommer til at have fokus på at nedbringe CO2-aftrykket af råmaterialer, såsom beton, stål og aluminium, i samarbejde med leverandører og forskningsinstitutioner. Dette kan være med til at bane vejen for at bygge datacentre mere bæredygtigt i fremtiden.
Brancheforeningen Datacenter Industrien, som fungerer som sekretariat for innovationshub’en, fremhæver betydningen af det brede samarbejde i projektet.
“Dette initiativ signalerer, at branchen tager ansvar og er villig til at gå langt for at tackle de kommende udfordringer. Vejen til bæredygtige datacentre kræver samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer. Med denne ”open-source” tilgang til Hub’en kan vi i den grad accelerere den grønne omstilling af datacentre i Europa, som er i overensstemmelse med EU’s 2030-klimamål på området”, siger Henrik Hansen, direktør for Datacenter Industrien.
Lanceringen af den nye Net Zero Innovation Hub for Data Centers finder sted i dag kl. 14.30-18.00 i Fredericia.
Udtalelser fra medlemmerne af Net Zero Innovation Hub:
Danfoss
Jürgen Fischer, koncerndirektør for Danfoss Climate Solutions
”Vi vil revolutionere fremtidens datacentre. I Danfoss samarbejder vi allerede med vores kunder om at bygge mere energieffektive datacentre, men for at accelerere dette arbejde er vi nødt til at samarbejde på tværs af grænser og industrier. Derfor er vi i Danfoss stolte over at være med til at lancere dette nye Net Zero Innovation Hub som et neutralt mødested, hvor alle kerneaktører på området kan mødes og samarbejde om at bygge bedre og mere bæredygtige datacentre.”
Google
Jens Peter Clausen, VP, engineering and data center innovation
“Den store hastighed i digitaliseringen, som er muliggjort af datacentre, er til nytte og gavn for borgere og virksomheder – eksempelvis hurtig adgang til information, nye opfindelser og øget produktivitet. Den udvikling kræver dog også, at datacenterindustrien som helhed sætter barren for bæredygtighed højst muligt – og bygger bro til resten af samfundet. Danmark er en grøn korridor til Europa og resten af verden. Derfor er jeg både glad og stolt over, at det er lykkedes at bringe Innovationshub’en til Fredericia."
Microsoft
Sean James, Sr Director of Datacenter Research
”Microsoft ser frem til at tilslutte sig dette initiativ med Danfoss, Google og Schneider Electric. Vores engagement er tydelig. Vi udvider datacenterkapacitet, for at imødekomme behovene fra vores kunder, og dette skal gøres uden at øge vores klimaaftryk. Vi mener at disse partnerskaber er afgørende, for at drive udviklingen af energieffektiv innovation og vedvarende energikilder. Med vores kollektive ekspertise indenfor cloud computing, vedvarende energi og køleløsninger, sigter vi efter at transformere design og drift af datacentre for en grønnere fremtid.”
Schneider Electric
Mic Seremet, Product Owner, Schneider Electric Kolding
"Vores elnet er under pres, fordi vi går fra at have nogle få centraliserede fossile kraftværker til et decentraliseret energilandskab med et stort antal vedvarende energikilder. Det betyder, at vi skal gentænke vores energilandskab. Vi ser meget frem til at bidrage til denne transformation som en del af NZIH med konkrete løsninger, såsom en teknologiplatform, der gør datacentre til aktive dekarboniseringsaktører, giver fleksibilitet til at implementere innovative energiressourceteknologier og samtidig accelererer datacenterbyggerier for at facilitere denne transformation. NZIH stemmer perfekt overens med vores forpligtelse til at være en Impact-virksomhed, hvor vi forener vores styrker til at drive bæredygtighedsagendaen."
For yderligere kommentar kontaktes:
- Danfoss: Mikkel Ballegaard Pedersen, Public Relations Manager // mikkel.ballegaard@danfoss.com // +45 26 19 95 10
- Net Zero Innovation Hub for Data Centers: Henrik Hansen, CEO, Danish Data Center Industry // hh@datacenterindustrien.dk // +45 40 13 44 74
- Google: Jesper Vangkilde, Head of Communications // vangkilde@google.com // +4522575955
- Microsoft: Morten Skøtt, Head of Communication // moskott@microsoft.com // +4529229760
- Schneider Electric: Maria Kappel Carpenter, Communications Leader // mariakappel.carpenter@se.com // +45 27 78 90 42