Fjernvarme

Direktiv om fremme af vedvarende energi

Udnyt potentialet i fjernenergi
For at kunne gennemføre energiomlægningen er vi nødt til at dekarbonisere vores varme- og køleforsyning. Varme og køling tegner sig for halvdelen af den energi, vi forbruger, og er 75 % afhængig af fossile brændstoffer. 

Fjernenergi kan spille en afgørende rolle i at gennemføre omlægningen og udvikle fremtidens varme- og kølesystemer, ved at kombinere energieffektivitet og vedvarende energi.

Fjernenergiforsyningsnet forsyner bygninger med energi fra lokalt tilgængelige kilder og kan udnytte overskudsvarme fra for eksempel industrielle processer og supermarkeder, der ellers ville gå tabt. Fjernenergi vil reducere nettoomkostningen til energisystemet ved at integrere vedvarende energi, genvinding af lokal varme og kulde samt lagring af overskydende vedvarende el som varme. Varmelagring er 100 gange billigere end lagring af el. 

For at gøre det muligt at anvende fjernenergi til at sætte fart på energiomlægningen skal direktivet om fremme af vedvarende energi gøre tre ting:

  1. Fremme fjernenergi og være drivkraft for moderniseringen af eksisterende forsyningsnet: Mere fjernenergi vil reducere energisystemomkostningerne betydeligt ved at anvende lokalt tilgængelige varme- og køleressourcer og vil reducere omfanget af dyr energiimport. Mange eksisterende forsyningsnet i Europa har højere varmetab og trænger til bedre styring af varme- og kuldedistribution.
  2. Anerkende uundgåelig spildvarme og -kulde som værende lige så værdifuld som varme og køling, der genereres af vedvarende energikilder. Det vil give markedet incitament til at investere i lavtemperaturforsyningsnet og genvinding af store mængder overskudsvarme og -kulde fra f.eks. kølesystemer og industrielle processer, der ellers ville forblive ubrugt.
  3. Sørge for, at kommercielle aktører såsom supermarkeder og datacentre kan levere deres overskudsvarme til forsyningsnettet og få en fair pris for den. 

Læs vores casestories